Sidevisninger i alt

torsdag den 28. juni 2012

Fejende flot fjerbusk

Fjerbusken blomstrer lige nu i fuldt flor. Denne busk er vel 15-20 år og bliver bare større og større og flottere og flottere. Nu har den dog nået grænsen, så jeg regner med at tynde lidt ud i den i efteråret – hvis man da kan grave nogle blokke løs, det har jeg aldrig prøvet.
024
Om vinteren er den helt væk og ser slet ikke ud af noget – kun de nedklippede tørre pinde er tilbage. I foråret fristes man til at plante noget tæt på – der er jo så megen bar jord omkring. Men det skal man IKKE gøre! For det bliver kvalt. Her sidst i juni har den sin højtid med cremehvid fjerpragt og jeg tror den er ca 2-3 meter i diameter og 180 cm høj.
022
Jeg tror den kan gro i al slags jord og den er tørketålende.
Jeg har ikke været ret aktiv på bloggen på det sidste. Det er fordi jeg har fået en ny jobfunktion på mit arbejde, og jeg er ved at blive lært op af min kollega der går på pension – lige om lidt! Så det er bare at hænge i og få så meget lært som muligt. Ind imellem synes jeg at jeg er urimeligt tungnem, mens andre gange er det sådan OK. Men jeg er temmeligt træt når jeg kommer hjem om aftenen, så haven har måttet passe sig selv. Heldigvis har vejret jo heller ikke vist sig fra den bedste side, så jeg er ikke gået glip af så meget.
041
Denne mini-marguerit er nabo til fjerbusken. Jeg ved ikke hvorfra den er kommet eller om den er vild, men den er fantastisk sød. Blomsterne er små – måske kun 2-3 cm i diameter, men selv busken er nok 70-80 cm høj. Stauderne nu efterhånden så tætte at de ikke behøver den helt store opmærksomhed – det skulle da lige være at komme derud og nyde dem! Lige nu er der rigtigt mange stauder der blomstrer eller snart gør det. Køkkenhaven gror så det er en lyst og i drivhuset er der dejligt frodigt, omend jeg endnu ikke kan høste det helt store.
050
Herover lyserøde/pink nelliker. Købte et par potter hos en dagligvarebutik for nogle år siden, og nu er her et mindre ocean ved foden af kirsebærtræet. De er fine i buketter.
046
Stjerneskærm (Astrantia) som  udemærker sig i buketter med deres iøvrigt neutrale og dog så iøjefaldende udseende.
Ferien er inde for rækkevidde (om en uge) og jeg tæller ned!

søndag den 17. juni 2012

Sikke noget møg

Jeg har hele aftenen bøvlet med min blog. Ville bare lige have et nyt billede ind øverst på bloggen, men hold da op - sikke noget møg. Fik langt om længe billedet ind, sådan nogenlunde i en acceptabel størrelse, men så blev alt lilla skrift pludselig lyseblå.... og computeren går i hak hvert andet øjeblik....
så jeg ctrl-alt-deleter konstant.
Nu har jeg opgivet for i dag, så I må finde jer i lidt utilpassede farver. Derfor får I også denne røde røde valmue som en farverig hilsen. Den er høj og flot og meget rød, men passer ikke ind lige der hvor den gror. Så den bliver flyttet - når den er afblomstret.
Og jeg kommer tilbage og laver om på bloggen en anden god gang :-))))

fredag den 15. juni 2012

Nyindkøbte planter - opdate fra Kolding

Jeg har slet ikke skrevet eller vist billeder af hvad jeg "kom til" at købe til plantemarked i Geografisk have d. 5. juni. I ugen derefter havde jeg ret travlt både på arbejde og i fritid, så jeg fik ikke opdateret.
Juni 2012-2 008


Min søster og jeg kørte afsted til Kolding ca. kl. halv 10. Vi har ca 3 kvarters kørsel. Ingen af os havde noget vi bare absolut gerne ville have, men ingen af os var i tvivl om at vi ville komme hjem med bagagerummet fyldt - og ganske rigtigt - se her:







Køen var borte da vi nåede derop, det var p-pladserne selvfølgeligt også, men vi holder på en sidevej lidt længere borte. Efter at der er kommet en plantebørnehave, har vi ikke brug for at kunne komme af med planterne før vi skal hjem. Og så har vi jo vores små smarte vogne som vi plejer.
I år var de dog knap så smarte, for der var virkeligt trængsel. Normalt synes jeg boderne er mere spredt, men de havde flyttet knudepunktet, og der var tæt med folk overalt. Der manglede lidt luft ind imellem, det ville have været mere hyggeligt.
Men ellers synes jeg at det var en dejlig dag, vejret holdt, selvom det var koldt og jeg fik slet ikke brug for paraplyen jeg møjsommeligt havde bundet fast til vognen.
Jeg var lige et smut forbi blogtræf, men da jeg jo er relativt ny og jeg kom lidt senere end de andre, var det lidt akavet følte jeg. Men det kan være det føles anderledes næste år!

Juni 2012-2 012Juni 2012-2 014
Juni 2012-2 018
Juni 2012-2 019
Juni 2012-2 003
Her er jeg med min lille vogn, paraply og tæppe vi sad på til frokost.
Juni 2012-2 009
Og her er planterne vandet og sat lidt i skyggen af drivhuset, ventende på at blive plantet ud i bedene. De er de blevet nu, men der gik et par dage eller tre.

torsdag den 14. juni 2012

Guldregn og bananer

Nej, det er selvfølgelig billeder fra Guldregn, men de er da smukke og helt perfekte i (banan)formen, ikke?
Maj 2012-6 161
Træet som står nederst i haven og ligner et gult vandfald.
Maj 2012-6 165
Dette billede har jeg måske vist før, men jeg synes det er så smukt med gult mod blåt - måske skulle jeg overveje at flytte til Sverige...!

onsdag den 13. juni 2012

Vakkelvornt drivhus

Fra min stol i køkkenhaven kan jeg sidde og betragte mit lille drivhus.

Billedet er taget først i maj måned 2012













Det er placeret mellem køkkenhave - krydderurtebed i nærmeste kasse - og staudebed.
En rosenbue står foran drivhuset med en New down rose til venstre og en Aloha til højre. Den skulle også blive høj, men det ved den vist ikke. Og i år er den mindre end den plejer. Faktisk kun en lille pind. Rosen er ellers en af mine yndlinge, den har alt hvad jeg ønsker af en rose: først og fremmest DUFT. Farven er helt perfekt: lys rosa med laks/orange/gult skær.
Jeg har haft den vinterdækket med grangrene, så den skal egentligt ikke klage.
Nå, men det var drivhuset jeg kom fra. Mit første drivhus var en vægmodel. Vi havde fået det af nogle venners forældre og det var meget besværligt at få fragtet og sat op. Men jeg havde det i en del år og har høstet mange tomater og ikke mindst agurker. Det tog en del skade i 3. december-stormen i 1999, men vi fik det stabiliseret, så det kunne bruges.
Men så skulle vi have nyt tag på garagebygningen hvis gavl det stod op af. Der blev taget alle mulige hensyn til drivhuset, og jeg var noget bekymret om en tagsten skulle ryge ned gennem glasset. Men at det var min mand der skulle ryge ned i glasset, havde jeg ikke regnet med. Vi havde lejet et stillads som blev stillet op omkring drivhuset, og da det skulle fjernes igen, kom den sidste plade til at gribe fat i min mands regnjakke, hvorved han røg med i købet. Jeg befandt mig inde i stuen og hørte knaldet og tænkte "tagsten", men så så min mand rejse sig fra græsplænen. Han var faldet ned gennem taget og rejste sig og faldt så ud af siden. Han kom slemt tilskade og blev syet ved næsen, hvilket er helet fint, men skaden på hans håndled har han gener af endnu. Noget med følelsesløshed i noget af hånden.
Nå men tilbage til dette drivhus igen. Vi havde så ingen drivhuse, da det ikke kunne laves. Heldigvis havde vi nogle andre venner som havde dette drivhus og det eneste der voksede heri, var tidsler. De befandt sig til gengæld også meget godt, de var over 1 meter høje! Men vi fik fragtet det fra Kolding til Velkær og sat op. Det havde det fint i et par år, men nu er det ved at være vindsk og skævt - glassene gaber hist og pist - og så er det alt alt for lille! Så jeg drømmer om et større (allerhelst et orangeri) En af vore naboer har tilbudt at hjælpe med at bygge et - og det kan være at vi en dag tager imod tilbuddet... Deres er i hvert fald rigtigt dejligt!!
PS: Det hvide stof i drivhuset er fiberdug. Da drivhuset er noget (læs meget) utæt, forsøger jeg at beskytte planterne lidt med fiberdug her den første tid. Det virker udemærket.
Lidt flere billeder fra flere vinkler:
Juni 2012











Se hvor glasset gaber!

Udluftningen er fin....











tirsdag den 12. juni 2012

Uægte krokus?



I en af de første indlæg skrev jeg om en mærkelig græsagtig plante der dukkede op her og der og alle vegne. Se her
Det ligner ret tidligt i foråret sådan rigtigt frisk grønt græs, men rødderne har løg. Nu er der kommet blomster i dem, det kunne jeg slet ikke huske på det tidspunkt, men jeg har selvfølgelig også set dem de forrige år.
Jeg har set og spurgt mig for flere steder i nabolaget, men ingen har vidst hvad det var for nogle, men så var jeg på havevandring og der groede de også. Jeg spurgte hvad det var for nogle og svaret var at de blev kaldt uægte krokus. Det har jeg aldrig hørt før, så jeg var hjemme og google det for at få det rette navn, men "uægte krokus" har google aldrig hørt om. Gror de også hos dig og kender du eventuelt det rigtige navn?

Jeg kan fortælle at det gror som ukrudt, men er nem at fjerne. Om dagen er blomsterne udsprunget, det har jeg ikke rigtigt noget billede af andet end det her med en enkel blomst i udspring.

søndag den 10. juni 2012

Vidunderlige dufte

Maj 2012-6 016
Maj 2012-6 017            Maj 2012-6 011
Juni måned er (sammen med maj) duftenes måned. Det mærkværdige ved dufte er evnen til at fremkalde minder. For 10 år siden var vi på ferie i Sverige hvor vi havde lejet et rigtigt rødt svensk træhus. Vi fandt det med møje og besvær, for det var inden GPS'ens tid. Vi parkerede bilerne og åbnede havelågen. En sti førte op til huset og langs stien var plantet flere blomstrende buske bla. Vellugtende pibeved (uægte jasmin). Duften strømmede os i møde og bød os velkommen. Denne duft og stemning kan jeg stadig huske og det sjove er at min svigerinde også kan huske det. Vi kom til at snakke om det for få år siden.
Mange forbinder nogle bestemte dufte med skoleafslutninger/læseferie/eksamen og sommerferieforventninger.
Duftene følger dig, når du bevæger dig gennem haven. Du kan lukke øjnene og drømme dig et sted hen, slappe af og nyde det magiske øjeblik.
august 2010 007
En lille opremning af de mest kendte duftende planter:
Velduftende pibeved (også kaldes uægte jasmin)
  • Syren
  • Liljer
  • Narcistobak
  • Lavendel
  • Aftenstjerne/natviol
  • Kaprifolie
  • Ærteblomst
  • Roser!
  • Pæon
Jeg har i flere år prioteret blomster og planter med duft højt. Jeg køber (næsten) aldrig en rose uden duft.
august 2010 005
Nellikerose mener jeg det er.

Der er selvfølgeligt også mange andre dufte i haven: Dufte af nyslået græs, basilikum og tomater i drivhuset, persilleduften og ikke mindst fennikel som dufter af lakrids når man nulrer bladene mellem fingrene. Den nyeste krydderurt i samlingen er en Ananas Salvie, der dufter skønt og usædvanligt - ja af ananas!
Så er der duften af jord når det lige har regnet og det har det jo gjort meget her de sidste dage, hvilket var tiltrængt!
Har du nogle gode velduftende planter i haven og hvad er din yndlingsduft?

lørdag den 9. juni 2012

Tudselilje

Jeg har lige købt et par Tudseliljer (Tricyrtis hirta). Sjovt navn, for blomsterne minder da ikke ret meget om tudser. Har du måske nogensinde set en blå tudse?
Tudseliljen er en staude som blomstrer i august - oktober. De er 50-60 cm høje, og jeg tror næsten mine er højere. Billedet af blomsten har jeg fundet på nettet.


Jeg er lidt i tvivl om hvor jeg skal plante dem, om de skal i surbundsbedet eller i alm. havejord med lidt ekstra god muld. Jeg tror dog at enden bliver at de bliver plantet i mit "blå bed", som endnu ikke er færdigt, da det har været mere end almindeligt svært at grave græstørvene op. Jeg har gravet 8 firkanter græstørv op efter at have vandet dem grundigt. Men det var hårdt arbejde. Heldigvis har vi fået masser af regn de sidste par dage, så nu skulle det være muligt at grave lidt mere i jorden.


I det blå bed har jeg indtil nu følgende planter (som ikke alle er blå...):
1 stk. skæbnetræ (clerondendron trichotomum) som blomstrer med hvide blomster i august-september, hvad laver det i mit blå bed? Nå, det har blå bær... hvis det når at sætte frugt.
Jeg har sat blå forårsløg, som for længst er afblomstret.
Desuden er der sat en hotensia "Limelight", som bestemt heller ikke er blå... den skal flyttes, men det bliver først sent i efteråret.
Så er der sat en blå Anis Isop, som ikke er kommet op i år. Så alt i alt har det ikke været den helt store succes. Men jeg har i dag købt flere blå planter:
Tre styk Thunbergia grandiflora og en ærenspris Veronica. I det store staudebed er der også en del blå blomster som skal flyttes over, bl.a. Iris, Lupiner og Geranium.

søndag den 3. juni 2012

Klar til Kolding

Så er jeg ved at være klar til at tage til plantemarked i Geografisk Have i Kolding tirsdag d. 5. juni. Jeg har taget en feriedag, for Grundlovsdag er åbenbart ikke mere en halv fridag. Min søster og jeg kører afsted kl. 9.30-10.00. Vi gider ikke at stå i kø, der skal nok være masser af planter til os også, og selv om vi kommer tidligt, er der alligevel ikke plads på p-pladsen ved Den Geografiske Have.
Som jeg skrev om i forrige indlæg, har vi “egen vogn” med – se her:
Juni 2012-1 002
Rigtigt praktisk så lange arme undgås. Både kasse og sækkevogn kan klappes sammen, så den ikke optager dyrebar plads på vejen hjem.
Og hvad skal jeg så have købt? Tjah.. ikke noget bestemt, for jeg mangler jo egentligt ikke det store, men I kan være ganske rolig, kommer nok hjem med ALT ALT for meget.