Sidevisninger i alt

torsdag den 28. februar 2013

I sne står urt og busk… ikke mere

Heldigvis for det. Jeg kan vældigt godt lide sne og frost, men jeg synes nu at nok er nok. Forår ønskes! Heldigvis er naturen enig og vejrudsigten lover bedre vejr de næste dage. Haven står i knopper – jeg tog lige en rundtur med kameraet en af de dage der var godt vejr i sidste uge.

Februar 2013 008

Erantiserne kryber frem fra skjul

Februar 2013 005

Rododendronernes knopper er store og saftspændte

Februar 2013 017

De enkelte vintergækker danser snart ballet

Februar 2013 019

Juleroserne var ellers så fine, men kunne ikke tåle frosten. Heldigvis er de på banen igen

Februar 2013 006

Her på terrassen skal vist lidt reparation til eller rettere et nyt hegn. Men måske er roserne på den anden side blevet store nok til at erstatte dette. Det må tænkes over. Projekterne vælter ind i hovedet i disse dage! Problemet er at få dem til at blive min mands idéer… høhø

Ellers har jeg været kvik på tasterne i dag. Snart kommer en ordentlig stak frø i posten til mig – foruden dem jeg allerede har fået…. jeg må hellere igang med at så – snart!

tirsdag den 19. februar 2013

Nedtælling til forår


Starter lige med et billede med farver på - så humøret på en gråvejrsdag kan stige et par grader.

Bloggen har ligget underdrejet i et stykke tid, dels er der ikke helt så meget at skrive om i vintermånederne og dels har jeg en anden hobby der kræver en del tid - ved siden af fuldtidsarbejde og familieliv med tre børn hvor en pæn del af tiden går med at lege taxafører.
Jeg underviser et hold damer i gymnastik. Nu nærmer opvisningen sig og jeg har haft travlt med at lave serier, indspille musik og bestille dragter og alt hvad der hører til det cirkus. Det er en dejlig hobby hvor man får udfordret samarbejdet mellem sin højre og venstre hjernehalvdel. Jeg har i øvrigt fundet en hjemmeside hvor du kan se om du tænker med højre eller venstre hjernehalvdel - prøv selv her . Jeg kan få pigen til at dreje begge veje, men mest drejer hun med uret. Det er ret sjovt!




Nå, men tilbage til havearbejdet. Nedtælling til foråret er begyndt: Der er bare 9 dage til den første officielle forårsmåned. Det er ligefrem så jeg næsten glæder mig til at gense disse:


















Eller hvad med disse?

Faktisk så tror jeg de er stærkt på vej allerede.
Jeg kan i hvert fald se at græsset gror de steder hvor det helst ikke skal være...

Har lige været på biblioteket og lånt havebøger, så kan jeg drømme lidt om alle de projekter jeg håber at komme i gang med i sommerens løb.

I må have en god dag derude!