Sidevisninger i alt

torsdag den 6. november 2014

Gult i forår og efterår




Mange elsker at hade gule blomster.
Den grøft har jeg også været faldet i, selvom gul faktisk er min yndlingsfarve. Jeg er da kommet op af grøften igen, og siden har jeg anskaffet mig en del gule blomster - som dog for det meste bliver plantet i mit gule bed. Det er allerede overfyldt og alle slags gule nuancer samt enkelte lime- og hvide farver er repræsenteret.

Da jeg var på besøg hos Claus Dalby, var det også den gule afdeling der straks sprang mig i øjnene.
Jeg befandt mig igen og igen iblandt de gule og limefarvede blomster i løbet af de timer vi var der.

Den gule lupin blomstrer lige nu, det gjorde den nu også sidste efterår, måske bare ikke helt så sent.

Grønkålen står rank og flot, jeg sætter engang imellem en ind i en vase, men ellers bliver den brugt til salat. I sommers var den angrebet af larver og jeg sagde til min nabo, at hun kunne få dem til hendes høns. Hun rådede mig dog til at lade dem stå, fordi de ville være fine senere på sæsonen.
Og det er de blevet.
Salaterne er gode - og sunde!

Georginer står endnu smukke, især denne nye, hvor navneskiltet er forsvundet i bladmasser (jeg håber det dukker op, når jeg skal grave den op.


Roserne herover er den samme, tidligere på sæsonen er den noget mere orange med røde kanter, men nu er den rent gul. Desværre uden navn.
Et par enkelte morgenfruer er også i blomst lige nu, billedet er dog fra i sommers.




mandag den 27. oktober 2014

Status på drivhuset

Selvom der er mange gøremål endnu, synger byggeriet på drivhuset på sidste vers - og derfor skal I da lige have et enkelt billede:

Døren er ikke lavet endnu, vi har lige en lille udfordring, da den ikke kan gå udad. Pga. spær og glas foroven, er der ikke plads til at døren åbnes - og det er nu engang ret praktisk når den kan det :-)
Jeg har en idé om, at det skal være en to-delt "stalddør", således at jeg kan åbne den øverste del af døren når jeg kører på arbejde, så der kan komme udluftning fra flere sider.
Vi mangler også tætning foroven og der skal en zinkliste ovenover glassamlingerne på taget.

Og så er der jo:

  • vand - der er gjort klar til det og jeg har valgt en flot vandhane (næste sæson)
  • el - også dette er der gjort klar til dvs. trukket rør, men heller ikke mere ( gerne i år!)
  • to-tre af vinduerne skal kunne åbnes, det har vi ikke gjort i første omgang, er først nødvendigt i det tidlige forår.
  • mit staudebed mod syd (tv) skal der graves en gang/halvcirkel samt laves en lille stensætning (næste sæson)
  • græsplænen foran - skal anlægges til en slags gårdhave (næste sæson)
  • indretning - jeg lader mit havebord og stole stå derinde og alle mine krukker skal på vinterophold - jeg skal på jagt efter et pænt og praktisk arbejdsbord, der skal have sin plads ved muren til højre
  • ... og meget mere...
Og lige lidt om Dahliaer - jeg har gravet 4-6 af de der ikke så ud til at give flere blomster, nogle af dem var knækket og faldet ud til siderne.

De blev skyllet nogenlund fri for jord og sat til tørring i garagen, inden de bliver pakket væk i en kasse og stillet ned i min mors frostfrie kælder.
Der er en del dahliaer der blomstrer fint endnu, og de får lov at blive stående, så jeg har lidt at klippe af til buketter, bla. den her med navnet Lilac time - det er om at nyde dem så længe det varer!



onsdag den 22. oktober 2014

Blog kontra facebook

På en onsdag eftermiddag, hvor vejret arter sig vel, er jeg inde og kigge på lidt blogs og ser at jeg er slemt bagefter med at skrive indlæg. Jeg har ikke været så flittig :-(
Måske er bloglivet en smule erstattet af alle de spændende havegrupper på facebook. Jeg er medlem af flere:

  • Drivhusglæder og haveguf
  • Stauder
  • Roser
  • Stauder, køkkenhaver og urter
  • Alt om haven
  • Glade havebloggere
  • Hang til haver
  • Havehusdrømme
  • Havefolket
  • Plante bytte centralen
  • Kreativ beton
Nogle mere aktive end andre, især den første er jeg stor tilhænger af.
Man får næsten altid masser af kommentarer når man sætter noget på en af grupperne og havefolk har jo masser af overskud til at vejlede og forklare samt bare at beundre andres gøren og laden - og de har også en mængde humor, 

Hvad med jer, er I også aktive på nogle af disse - eller andre - facebookgrupper?

Nå livet er jo andet end facebook, der er jo også haven:
Ananas salvie med højrøde blomster - fine i en buket

Blomsterkarse i det ene højbed

Dahliaerne blomstrer fortsat pænt.

Jeg har været ved at rydde op på min blog.
Der var flere haveblogs der ikke var aktive mere på min blogliste. Nu fik jeg den opdateret, slettet og tilføjet nogle = mange nye. Hvis du gerne vil på min blogliste, så sig endelig til. Jeg vil også gerne på din.
Ha' en rar dag - jeg skal til haveforedrag i aften i Gråsten: Fra havedrømme til drømmehaver med Hanne Nippin. Altid godt at få lidt inspiration.




mandag den 29. september 2014

Drivhuset - næsten færdigt

Vores drivhus er ikke færdigt. Men vi mangler kun glassene :-)
Vi er lidt i tvivl om vi vil have dem i nu eller vente til foråret.
Foreløbigt er vi ved at male metervis af lister.

Her lidt billeder af forløbet:
Sådan ser der ud pt.

Der graves i det tømte staudebed
Katten undersøger den mystiske revne i jorden

Der støbes og mures

Og mere mur - højest mod nord

Hvidmalet - og gulvet er lagt

Der males i stor stil

Der sættes op og holdes kaffepauser

Så er det tagets tur
Naboernes krans




Her skal laves gårdhave - næste år




Tror I ikke det bliver godt?

fredag den 12. september 2014

Anonyme kommentarer (!)

Jeg er blevet SÅ træt af spam-kommentarer, at jeg er ved at k.... op. Opfordringer om at besøge mere eller mindre smudsige sider som intet har med haver at gøre.
Nu har jeg lavet om i indstillingerne, så man skal registrere sig som bruger.
Er der nogen af jer andre der har erfaringer med denne indstilling - eller har andre løsninger?
Og er der nogen der vil prøve at kommentere, så jeg ved om det kan lade sig gøre? TAK













Vi holder rejsegilde i morgen på vores nye drivhus, har desværre ikke et billede af hele huset, men her er et fra da vi satte spærrene op. Det bliver DEJLIGT!

søndag den 31. august 2014

Ananas salvie

Ananas salvien er blevet kæmpe stor og flot i år. Det er en skam den ikke tåler frost, jeg må købe en ny hvert forår - der er jo grænser for hvor meget der kan graves op og opbevares frostfrit.
Jeg har ikke rigtigt brugt salvien til noget, men jeg tager ofte et blad imellem fingrene når jeg går forbi. Når man nulrer dem dufter de af limonadeis, Filur isen I ved?!

torsdag den 14. august 2014

Efter ferien.. havevandring og dahliaer

Thomas Edison
Nu er jeg igang med anden uge på arbejdet... det er noget belastende :-)
Det går jo ud over ens fritid og haven bliver forsømt, især når man også lige får lagt møder om aftenen mandag-tirsdag-onsdag..
Mandag var jeg til møde med bestyrelsen i haveforeningen, vi er så småt påbegyndt at planlægge næste års program, så hvis du har hørt et særligt godt foredrag eller været til andet haverelateret, som kunne have interesse for andre, så må du gerne give mig et tip.
Om onsdagen - i går - var vi så på havevandring hos et par i Gråsten, som har anlagt en have på deres industrigrund.
Da de gik på pension, byggede de en hal til deres store interesse: Veteranbiler. Her går Gert og pusler med at restaurere gamle biler. De kører over hele Europa for at skaffe reservedele. Men hvad skulle de med grunden, nåh jo, hun kunne da lave en overskudsplantehave. Og der må have været godt med overskudsplanter i Lis to andre haver (parcelhushave og sommerhushave), for grunden er stoppet med dejlige planter i store mængder.
Gert har også 200 vinstokke på en skråning i haven, som han fortalte om på til et interesseret publikum.
De ældste vinstokke er 8 år og giver god vin - måske skulle man få plantet nogle vinmarker til... hmmm

Lige nu er der flest dahliaer... jeg tog nogle billeder af nogen af dem, desværre fik jeg ikke navnene på dem alle, men den her Thomas Edison MÅ jeg eje! Og også den lyserøde anemoneformede dahlia.

Thomas Edison med solhat

Den flotteste pink dahlia
En høj yndig lyserød dahlia

Og den orange afdeling:

Dora

Mangler desværre navnet

Orange dahlia uden navn


mandag den 14. juli 2014

I støbeskeen...

Tjah hvad skal man give sig til i ferien?
Man kunne måske gå i gang med at støbe en sokkel til et nyt drivhus...
Det var lidt mudret i begyndelsen, heldigvis klarede det op!

Det er om at ramme hullet uden at tabe for meget undervejs..

Her går det bedre - øvelse gør mester

torsdag den 3. juli 2014

Blå mælkebøtte?

På et plantemarked købte jeg forrige år en sjov lille plante, som hun sagde var i familie med en mælkebøtte.
Bladene har ganske rigtigt form som en mælkebøtte, bare kæmpestore. Stilken er en meter høj og blomsterne er blålilla.
 Da jeg viste dem på bloggen sidste år, kom der forslag på at det var Cikorie også kaldet italiensk mælkebøtte. Jeg har selvfølgeligt slået den op på nettet og den ligner pænt, bortset fra bladene og dens lidt mere pjuskede blomster. Se Cikorie på denne side

 Det er lidt utydeligt på billedet, men blomsten er den "pind" midt i billedet. Den står bla. sammen med et lille skæbnetræ og en storkenæb.
Her er bladene lidt tættere på. Jeg vil tro hvert blad er op til en halv meter lange.

tirsdag den 1. juli 2014

Nevada roser fjernet fra gårdspladsen

 Der var en gang en rose der hed Nevada, den var hvid, elegant, duftende og meget romantisk.

 Det var den i mange år - og blev meget værdsat, stod der i gårdspladsen og tog imod.
Men alt forgår og også skønheden (hm)...
Da haven endnu var ung og også jeg, så jeg et godt tilbud fra den lokale planteskole: 2 Nevada roser og en fyrrebusk. På billedet var fyrren placeret i midten bag de to roser, og det så brandgodt ud. Så sådan et sæt snuppede jeg. Fyrren er forlængst fjernet, da den kun var pæn de første fem år.
Nevada roserne har blomstret trofast og gerne i mange år, men nu var de grimme og meget angrebne af stråleplet og blomsterne udeblev. Sidste år blev den ene busk tyndet kraftigt ud, men det hjalp ikke og min mand spurgte flere gang om de ikke skulle væk. Forleden aften sagde jeg at nu måtte han skære dem ned til 30-50 cm, så fik de en ny chance. Knap var jeg nået indenfor før han tog motorsaven og vupti var de væk. Jeg siger bare: En mand og en motorsav, han fik næsten julelys i øjnene...
 En enkelt blomst...

Så jeg håber at der igen om føje år, står et par frodige rosenbuske med hvide skørter i gårdspladsen.