Sidevisninger i alt

torsdag den 6. november 2014

Gult i forår og efterår




Mange elsker at hade gule blomster.
Den grøft har jeg også været faldet i, selvom gul faktisk er min yndlingsfarve. Jeg er da kommet op af grøften igen, og siden har jeg anskaffet mig en del gule blomster - som dog for det meste bliver plantet i mit gule bed. Det er allerede overfyldt og alle slags gule nuancer samt enkelte lime- og hvide farver er repræsenteret.

Da jeg var på besøg hos Claus Dalby, var det også den gule afdeling der straks sprang mig i øjnene.
Jeg befandt mig igen og igen iblandt de gule og limefarvede blomster i løbet af de timer vi var der.

Den gule lupin blomstrer lige nu, det gjorde den nu også sidste efterår, måske bare ikke helt så sent.

Grønkålen står rank og flot, jeg sætter engang imellem en ind i en vase, men ellers bliver den brugt til salat. I sommers var den angrebet af larver og jeg sagde til min nabo, at hun kunne få dem til hendes høns. Hun rådede mig dog til at lade dem stå, fordi de ville være fine senere på sæsonen.
Og det er de blevet.
Salaterne er gode - og sunde!

Georginer står endnu smukke, især denne nye, hvor navneskiltet er forsvundet i bladmasser (jeg håber det dukker op, når jeg skal grave den op.


Roserne herover er den samme, tidligere på sæsonen er den noget mere orange med røde kanter, men nu er den rent gul. Desværre uden navn.
Et par enkelte morgenfruer er også i blomst lige nu, billedet er dog fra i sommers.