Sidevisninger i alt

tirsdag den 17. februar 2015

En planke som arbejdsbord

I mit nye drivhus er der sat planker op, de skal bruges som arbejdsbord - bliver det ikke flot?
Glæder mig vildt til det bliver varmere så jeg kan flytte ind - så bliver jeg der fast resten af sommeren. Beboelseshuset bliver ikke brugt hele sommeren :-)
Planken har min far haft på loftet i en del år. Da vi ryddede op efter hans død, fandt vi den og fik den bugseret ned og hjem til os, hvor den hele vinteren har ventet på at blive brugt.
Det bliver den hermed!
Nogle af trækasserne er også fra hans værksted.

fredag den 13. februar 2015

Ny havesæson

Posten kom lige forbi med en pakke...

Jeg har bestilt haveselskabets medlemspakke med Dahliaer og nu kom den med GLS lige til døren, så jeg måtte ud og skrive under iført morgenkåbe og morgenhår, det havde han vist prøvet før, den chauffør. Se indholdet her
I går var jeg i Bilka, hvor jeg kom til at købe flere Dahliaer, jeg har nemlig været på udkig efter Dahliaen "Thomas Edison" et par sæsoner. Claus Dalby havde den i sit sortiment.

 

Bagefter skulle jeg liige et smut i Plantorama, hvor jeg købte nogle flere lilla Dahliaer "Le Baron".
Så det er vist det lilla tema der vil fylde i år.

Ellers er det længe siden jeg har været aktiv her på bloggen, den har været gemt, men ikke glemt.
Andre ting fylder om vinteren, interesser som afsluttes i marts, hvor havesæsonen starter - smart!

Men med nyt drivhus der snart skal indrettes, kommer der absolut snart mere på bloggen. Min man er netop gået ud for at sætte et par planker op som arbejdsbord.