Krokusplæne

Jeg er lidt i vildrede - om jeg kan lide krokusser eller ikke.
Jeg har ikke gjort noget særligt for selv at have dem i haven. Et par enkelte titter frem hist, sandsynligvis kommet med modtagne planter fra andre haver.
Jeg har bemærket de er en del brugt som vejkantsbeplantning/udsmykning og her nyder jeg dem meget. Vores kommune har bla. udformet en fisk i krokus ved indgangen til byen, hvor jeg dagligt kører forbi morgen og eftermiddag når jeg skal på arbejde. Det har jeg dog ikke noget billede af og jeg kan heller ikke finde noget på kommunens hjemmeside.

Min moster og onkel har i deres lille græsplæne ud mod vejen sat en masse krokus. Jeg tror at mange nyder et kig derind når huset passeres.
Forleden dag standsede jeg op og tog et par billeder. Det var lige i "æ mærrelau" (middagssøvnen), så jeg tog bare et par billeder og kørte videre (men jeg har fået lov at bringe billederne)
Så vidt jeg husker bliver plænen slået i juni, da er græsset også næsten knæhøjt.

 

 Jeg har ikke set disse flødefarvede/svagt lysegule før, de er faktisk rigtigt søde og vil passe godt sammen med andre lyse forårsbebudere.

Disse kridhvide med mørklilla ben er også yndige

 Disse lilla er mine yndlinge blandt krokusser, jeg synes godt om især de lyselilla farver.

Høsttidløs - eller nøgen jomfru om man vil, er ikke en krokus, men den ligner da ret meget når den blomstrer.
Disse har jeg et par klumper af og netop nu er de ca. 10 cm høje. Hvert forår har jeg i mange år undret mig over hvad det var for nogle, men nu ved jeg at det er Tidløs. Den gror på en mærkelig måde: Først kommer den med friske grønne skud, her tidligt i foråret. Så visner den ned og i oktober-november kommer lyslilla krokuslignende bladløse blomster væltende op af jorden. Jeg mente jeg havde et billede, men nu har jeg set hele mit billedegalleri igennem uden resultat. Så de kan googles hvis du er nysgerrig.
Meget giftige, men det er jo heller ikke meningen at de skal spises.

Så er påsken ved at være slut, en påske med massevis af snot og løbende øjne for mit vedkommende. Jeg har dog også været lidt i haven, den skriger på opmærksomhed.
Kommer snart igen.

Botanisk have i Edingburg

Maia min datter har i et par år boet i Edingburgh, hvor hun har arbejdet på en institution med fysisk og psykisk handicappede voksne. Det var meningen at hun skulle være der ½-1 år efter gymnasiet, men tiden gik, hun fandt en kæreste og var glad for arbejdet og vidste desuden ikke hvad hun ellers skulle gå igang med at læse/lave.
Sidste sommer var det på tide at vi kom derover for at besøge hende og Skotland i øvrigt.

Jeg fik lokket hende med i Botanisk have, mens resten af familien shoppede lidt.
Jeg tog selvfølgelig en masse billeder, som jeg vil vise nogle af her.

Fjerbregner i tuer, det ser rigtigt pænt ud

Sommerblomster i massevis

Sådan en trappe ønsker jeg mig - et eller andet sted...

 Speciel port/udgang

Denne plante faldt jeg pladask for, måtte gerne stå i min have. Desværre husker jeg ikke navnet.

 Eng med gule, hvide og blå farver, enkelt, men effektfuldt.

Se muren, de er overalt i Scotland, havde jeg haft plads i kufferten! Og se det smukke anlæg med drivhus og drivbænke.

Et rigtigt orangeri må vel heller ikke mangle i en botanisk have. Smukt, men jeg vil hellere være ude i haven. Forvilder jeg mig ind, går jeg hurtigt igennem.

Dusksalvie er altid smukke - især i større mængder.

 Studenterhaver, små haver med fantasi. Der var et afsnit med en masse små haver, hvor studerende kunne komme med deres bud på en have. Brugte en del af tiden her.

Der duftes til den berusende duft af ærteblomster

 

Sådan kan man også bruge ølflaskerne efterhånden som de er tomme.. en af studenterhaverne

Skrappe farver som tiltrækker opmærksomhed i et ellers lidt uspændende hjørne

Gækker

Den bredbladede vintergæk - Galanthus Woronowji blomstrer her, den breder sig langsom ved deling, har nu 3 små klatter, - den første lille klat købte jeg på et plantemarked i 2010.

En anderledes og rigtig sød vintergæk.

Den enkelte vintergæk har jeg ikke haft så mange år, men jeg synes den er rigtig sød og yndefuld.

 Her den jeg kalder den almindelig vintergæk, den dobbelte, som der var flest af i min barndomshave. Der behøver kun 5-7 stykker i en lille vase på skrivebordet - så dejligt at have når man nu er arbejdsramt :-)

Sidst men ikke mindst: Dorthealiljerne, en arv fra min mormor mener jeg. Er ikke helt sikker på, om de ikke var her i haven da vi kom hertil. Men sandt er det, at jeg tænker på min mormor når de kommer frem. Hun hed nemlig Dorthea, kaldet Dodde.
Disse er plantet ved hoveddørene på nordsiden af huset. Derfor holder de længe, og de bliver set.