Sidevisninger i alt

fredag den 3. juni 2016

Lupiner - på jagt efter...

Lupiner er et must i haven! Hvem vil undvære de spidse tårne?

For et par år siden faldt vi alle i svime over den lyse-lyserøde lupin 'Blossom' - som bla. Claus Dalby fristede med - det er aldrig lykkedes mig at få fat på et eksemplar, hverken som frø eller som plante. Er stadig lun på den, er der nogen der kan oplyse mig om hvor den kan kapres?
Og dem det lykkedes at få fat på et eksemplar - hvordan faldt den ud? Synes ikke jeg har hørt noget om den siden og det er det måske fordi den ikke rigtigt er faldet så heldigt ud, ikke havde den rigtige farve, gik ud ect.

Forrige år såede jeg nogle hvide lupiner, de er også smukke, men knap så pæne når de ved at visne. Men det tager vi med! Her er den dog i udspring - fantastisk at skue.

Jeg har også købt en lysegul lupin på gågaden i Flensborg, den har glædet mig i et par år i det gule bed.

Og de blå - blå/lilla har jeg rigeligt af, selvom jeg de sidste par år har været hård mod de selvsåede eksemplarer, er der stadig pænt tilbage.

 


En pink udgave haves også, DEN er pæn!


Og den lilla her har jeg fotograferet i Claus Dalbys have mener jeg, den har en fin fin lilla farve.


Men de lyse lyserøde - dem mangler jeg stadig i min lupinsamling.

onsdag den 1. juni 2016

Snebolle

Min snebollebusk er nu blevet kæmpestor og når den blomstrer - som den gør nu - er den bare SÅ flot. 
Busken har åbenbart mange navne, for da jeg ville google dens latinske navn er jeg stødt på flere (danske) navne:
  • Det latinske navn skulle være Virburnum opulus Roseum - og her er jeg lidt i tvivl om det kan passe, da jeg læste et sted at den duftede. Det gør min i hvert fald ikke, og det er en alvorlig mangel efter min mening.
  • Kvalkved er også nævnt 
  • Almindelig snebolle
  • Snebollebusk (ikke sneboldebusk)
Desværre er det en forholdsvis kedelig busk resten af året og jeg tror det bliver i år at den bliver kraftigt beskåret - måske opstammet? Hvis jeg kan finde ud af det, da den jo har maaange stammer forneden.
 De runde bolde er meget dekorative. Vi har engang brugt hovederne til at pynte til et bryllup i kirken. Meget smukt og vellykket.

De er nu også flotte i en buket, fx. med lupiner og natvioler. Sidstnævnte dufter himmelsk!